Skjern E-sport

Nomineret af: Allan Bernhard

NOMINERING TIL ÅRETS FORENING - SKJERN E-SPORT

Skjern E-sport er en forening i rivende udvikling, der drives 100% af frivillige kræfter. De har det seneste år oplevet markant vækst i både medlemstal og antal frivillige - i en tid hvor mange foreninger kæmper med faldende tilslutning.

Foreningens særlige styrke ligger i at være et meningsfuldt alternativ for de unge, der traditionelt sidder isoleret derhjemme foran skærmen. Her skabes et inkluderende fællesskab, hvor:

- Digital dannelse og god tone er i højsædet
- Alle er velkomne uanset niveau og ambitioner
- Sociale kompetencer udvikles gennem gaming
- Unge får fysiske venskaber frem for kun online relationer

Foreningen udmærker sig ved at rumme især de unge, der ikke finder sig til rette i traditionelle sportsforeninger. Det er tydeligt, hvordan medlemmerne blomstrer i det sociale fællesskab, og hvordan gaming kan være platformen for personlig udvikling og nye venskaber.

Hvad skal pengene bruges til?

Prisen vil blive målrettet til at sikre foreningens fortsatte vækst og udvikling gennem:

Opgradering af essentielt udstyr:
- Ergonomiske gaming-stole
- Gaming-mus af høj kvalitet
- Professionelle headsets

Prisen kan være med til fastholdelse af lavt kontingent. Som e-sports forening er der betydelige udgifter til udstyr, og udstyret har kort levetid og kræver jævnlig udskiftning.

Målet er at kunne tilbyde faciliteter og udstyr, der matcher det, medlemmerne har derhjemme, så foreningen fortsat kan være et attraktivt alternativ til "gaming-hulen". Dette er afgørende for at fastholde positionen som et socialt samlingspunkt for unge gamere i lokalområdet.
280
1026

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}