Rindum Sogne og ungdomsforening ( RSU,)

Nomineret af: Tove Bach

Rindum Sogne- og Ungdomsforening indstilles til at vinde prisen som Årets Forening
fordi foreningen igennem mere end 115 år har været fantastiske til at tilbyde sport og motion, samt at skabe sammenhold, kammeratskab og kulturelle oplevelser til områdets børn, unge, voksne og ældre.
Rindum Sogne- og Ungdomsforening - i dagligt tale Rindum SU - er kendetegnet ved at være en flerstrenget forening, der tilbyder og afholder
• Gymnastik og motion for alle aldre,
• Badminton for børn og unge,
• Bordtennis for ungdom, seniorer og senest har afdelingen stor succes med Bat +60 for pensionister.
• Håndbold for børn, unge og seniorer,
• Fodbold for børn, unge og seniorer,
• Tumledag for de helt små i alderen 3-6 år to gange om året,
• Nytårskoncert i Ringkøbing for alle aldre én gang om året.
Rindum SU drives af over 175 dygtige og engagerede frivillige ledere, trænere og instruktører, der gør den store forskel, for at foreningens mere end 900 medlemmerne kan få en masse fantastiske oplevelser og et stærkt socialt sammenhold med andre i fritiden.
Rindum SU har en Støtteforening, der ligeledes drives af engagerede frivillige. Støtteforeningen hjælper med serveringsopgaver ved kulturelle arrangementer, julefrokoster, koncerter, Landbobankens generalforsamling m.v., hvor indtægterne fra disse aktiviteter udloddes som tilskud til rekvisitter, stævner, cups, træningslejre eller andre sociale arrangementer, til glæde for foreningens mange medlemmer.
1
140

Afstemningen er afsluttet.