Mødrehjælpen

Nomineret af: Kirsten Nyholm

Mødrehjælpens Lokalforening i Viborg yder et stort stykke frivilligt arbejde i Viborg Kommune. Via vores dejlige genbrugsbutik tjener vi penge, så vi hvert år i december kan yde julehjælp til økonomisk trængte enlige mødre (primært) med børn. Familier hvor julen absolut ikke er en glæde, da pengene i forvejen er små. Vi oplever, at behovet for julehjælp desværre er støt stigende år efter år, pga. at der er flere der har færre penge til faste udgifter, medicin osv. Mødrehjælpens Julehjælp består af gavekort til køb af julemad i et lokalt supermarked, samt gavekort til hvert barn til køb af julegaver.
Ud over at yde julehjælp sender vi en gang om året 2-3 busser afsted til Djurs Sommerland med nogle af disse enlige mødre med børn. Det er en stor succes, da børn af økonomisk trængte familier måske ikke har mulighed for at få sådan en oplevelse ellers. Det er vigtigt for børnene at kunne fortælle, at nu har de også været i Djurs Sommerland.
Desuden arrangerer vi biografture, Brunch & Bowling, udflugt til Aalborg Zoo.
Alle disse arrangementer er betalt af Mødrehjælpen, og nogle af vores mange frivillige (næsten 65 personer) tager med på turene og hygger med voksne og børn, så alle få ren god oplevelse.
Vi får stor ros for vores fine butik på Sct. Mathias Gade 16 i Viborg. Vi har åbent alle dage undtagen søndage, og butikken er bemandet af vores fantastiske frivillige. Alt hvad vi får indleveret bliver tjekket, vasket og strøget, inden det kommer i butikken. Vores frivillige sætter en ære i, at alt er indbydende og i god stand.

Hvad skal pengene bruges til?

Vinder Mødrehjælpen i Viborg prisen, vil vi enten bruge pengene på udflugt til Djurs Sommerland eller til Julehjælpen 2025.
Behovet for økonomisk støtte stiger år for år, da flere (desværre) har hjælp behov.

På forhånd mange TAK fordi I vil tilgodese netop vores lokalforening.
0
47

Afstemningen er afsluttet.