KFUM og KFUK i Herning

Nomineret af: Poul Rabjerg

KFUM og KFUK i Herning har ca. 260 medlemmer

Foreningens formål er: at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Dette gør vi blandt andet ved at have oprettet Herning Børnehøjskole.

Formålet med Børnehøjskolen er at gøre verden større for børn og unge. Det sker ved at lade børn møde højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed. Her kan børn og unge fordybe sig i en særlig interesse/faglighed – og samtidig bygge venskaber og gode relationer til andre børn og voksne, hvor man bliver del af et inkluderende og konkurrencefrit fællesskab. Det er også en god mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet for dem, der ikke lige brænder for sport, spejder eller musikundervisning.

Herning Børnehøjskole arbejder aktivt på at skabe fællesskaber på tværs af sociale, kulturelle og etniske baggrunde.

Vi har etableret et stærkt og mangfoldigt frivilligkorps på omkring 20 personer. De frivillige er både engagerede medlemmer af foreningen gennem mange år og mange nye frivillige, der ikke før har været en del af KFUM og KFUK

Inklusion af Unge: Vi samarbejder med Frivillig Center Herning og Ungdomscenter Knudmosen (STU), om frivillige og praktikanter. Dette giver unge, som normalt ikke ville blive inkluderede i et fællesskab, en meningsfuld platform og værtsrolle på Børnehøjskolen.

Internationalt Miljø: Vores frivillige inkluderer unge internationale studerende fra VIA University College og Aarhus Universitet Herning i Birk samt unge og voksne med anden etnisk baggrund.
Dette miks af frivillige er med til at styrke fællesskab på tværs og en frugtbar diversitet.

Hvad skal pengene bruges til?

Pengene skal bruges til at sikre Børnehøjskolens fortsatte eksistens
Indtil videre er Børnehøjskolen finansieret af foreningens opsparede midler, men disse midler er snart brugt op.
0
5

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}