Kajakklubben Pagaj
Nomineret af: Katrine Bergmann
Jeg vil gerne indstille Kajakklubben PAGAJ i Holstebro, som er et forbillede på, hvordan en idrætsforening kan forene fællesskab og passion for kajaksporten. Klubben blev grundlagt i 1938 og har gennem tiden oplevet både stille perioder og store sportslige triumfer. Det er længe siden, at Erik Hansen vandt olympisk guld i Rom, men i de foregående år har unge roere fra PAGAJ hentet mange medaljer ved både danske og internationale mesterskaber. Senest i januar 2026 har en af klubbens unge kvindelige talenter endda deltaget i verdens længste kajakmaraton i Argentina. Det vidner om en klub, der formår at udvikle sig med tiden og fortsat skabe resultater – både menneskeligt og sportsligt.
I dag er PAGAJ en levende og rummelig forening med medlemmer fra ca. 10 til 80 år. Klubbens medlemmer tæller 49 børn og unge, 114 seniorer og 25 vinterbadere. Fælles for os alle er glæden ved at ro kajak og lysten til at være en del af et stærkt fællesskab. I PAGAJ bliver man mødt med åbne arme, et varmt håndtryk og en ægte interesse – uanset alder, erfaring eller ambitionsniveau. Klubben lægger stor vægt på, at glæden ved kajaksporten holdes ved lige, både gennem de unges træningsaftener, fælles aktiviteter og når seniorerne mødes til fælles kajakture. Det betyder, at man – både som ung og ældre – føler sig velkommen og har lyst til at komme igen.
For børn og unge tilbyder PAGAJ kajaktræning med fokus på balance, teknik og fart. Træningen varetages primært af klubbens trænerteam, som har stort fokus på, at de unge har det sjovt sammen. Træningen er varieret og indeholder blandt andet kajakpolo, svømmetræning og legeprægede øvelser i kajakkerne, hvilket giver de bedste forudsætninger for, at de unge lærer kajakroningens facetter på en tryg og motiverende måde. Sammenholdet dyrkes også uden for træningen, blandt andet ved ungdomsstævner, hvor fællesskabet styrkes – både blandt de unge og i forældregruppen.
Hvis de unge har talent for og vilje til at ro konkurrence kajak, tilbyder PAGAJ videre udvikling gennem Kraft Center Vest, som drives af klubben i samarbejde med Dansk Kano- og Kajakforbund og Holstebro Kommune. Kraft Center Vest har til formål at udvikle nye kajaktalenter og skabe de bedst mulige rammer for eliteudvikling. De unge roere træner målrettet og struktureret, og forældrenes opbakning og de mange frivillige kræfter spiller en afgørende rolle og bidrager til et trygt og velfungerende miljø omkring de unge eliteudøvere.
Samtidig har PAGAJ et stærkt tilbud til voksne og seniorer. Klubbens mange seniormedlemmer ror både havkajak og turkajak, hvor drivkraften er en god blanding af motion, naturoplevelser og socialt samvær. Dette opleves blandt andet gennem faste fællesroninger samt de mange planlagte kajakture i løbet af året. Klubhuset på Søvej 8 danner rammen om foreningslivet med sin smukke beliggenhed ved Vandkraftsøen og rummer både et stort klublokale med enestående udsigt, motions- og omklædningsfaciliteter, sauna samt en stor bådkælder med klubkajakker til fri afbenyttelse for medlemmerne.
Kajakklubben PAGAJ fortjener prisen som Årets Forening, fordi man føler sig taget godt imod, når man kommer som ny i klubben. Der er stor rummelighed for vores allesammens forskelligheder, og det, der binder os sammen, er glæden og passionen for kajaksporten. Alle hjælper hinanden i en god tone; man venter med at starte, til alle har deres kajak klar, og under træning hepper man på hinanden, hjælper hinanden og sikrer, at alle er med – både af hensyn til sikkerheden og træningsånden.
Jeg valgte selv at skifte sportsgren fra SUP til kapkajak sidste år, fordi jeg savnede et større fællesskab med flere unge kombineret med et stærkt elitetræningsmiljø. Det fandt jeg i PAGAJ, da jeg som 18-årig og helt uerfaren kajakroer mødte op til klubbens påsketræningscamp med en drøm om en dag at komme til OL. Jeg startede i en turkajak, og efter mange kilometer på vandet lærte jeg at mestre kapkajakken. Nu er jeg i gang med det lange, seje træk mod toppen. I PAGAJ er der ingen, der tvivler på én – i PAGAJ tror man på drømmene sammen med dig.
Det betyder, at man – ung som ældre – glæder sig til træningen helt ned i maven, tror på sig selv og har lyst til at blive ved. Det, jeg synes er ægte fedt ved PAGAJ, er, at klubben i praksis lever op til Dansk Kano- og Kajakforbunds Talent- og Elitestrategi:
For Sjov – For Alvor – For Alle.

Hvad skal pengene bruges til?
Hvis Kajakklubben PAGAJ vinder prisen og de 50.000 kr., er mit ønske som aktivt medlem, at pengene anvendes til en opgradering af klubbens styrketræningslokale med nyt og tidssvarende træningsmateriel. Gode og moderne træningsfaciliteter er en vigtig forudsætning for, at klubbens dygtige roere i KraftCenter Vest kan udvikle sig optimalt, klare sig i konkurrencen med andre klubber og fastholde PAGAJs stærke position i dansk kajaksport.Samtidig vil en opgradering af træningslokalet komme hele klubben til gode. For både børn, unge, seniorer og eliteudøvere giver det bedre muligheder for styrketræning indendørs i vinterhalvåret samt for målrettet og skadesforebyggende træning året rundt. Det vil understøtte en sund og langvarig idrætsudøvelse for alle medlemmer – uanset niveau og ambitioner.
Klubbens nuværende træningsredskaber er meget gamle, og enkelte dele er slidte eller defekte. En investering i nyt materiel vil derfor ikke blot løfte kvaliteten af træningen, men også øge sikkerheden og motivationen hos medlemmerne. Med nye og funktionelle faciliteter kan PAGAJ fortsat være en attraktiv, ambitiøs og inkluderende kajakklub, der udvikler både fællesskab og sportslige resultater – for sjov, for alvor og for alle.
66
305
Afstemningen er afsluttet.