Holmsland Gymnastik & Ungdomsforening

Nomineret af: Bodil Schmidt

HGU - Holmsland Gymnastik & Ungdomsforening er en forening, der bygger udelukkende på frivillige kræfter og lokal opbakning/støtte.
Foreningen sørger hele tiden for at være omgivet af troværdige og engagerede trænere, som gennem idrætten sætter fokus på fællesskab og på både den fysiske og den psykiske sundhed, hvor ikke bare idrætsresultaterne tæller.
HGU har i år 500 medlemmer, og tilbuddene til den aktive flok spænder vidt:
• fodbold,
• håndbold,
• gymnastik,
• floorball/hockey,
• kajakroning,
• badminton,
• fitness,
• spinding,
• padle
• kæphesteridning
• og gangmotion.

135 år har foreningen på bagen. De tradionelle sportsgrene som fodbold, håndbold og gymnastik fylder heldigvis meget, men samtidig mestrer HGU at skabe nye aktiviteter efter brugernes ønsker.
Tilbuddene spænder vidt.
Det samme gælder medlemmernes alder. Yngste medlemmer på 1 år går til minilopper sammen med mor eller far, og de ældste medlemmer på 87 år går til tirsdagstræf, hvor gymnastik og socialt samvær er i højsæde.
Derimellem har vi på gymnastikområdet: Turbofræserne, Multihold, Træning med effekt, I Form med Nina. og aktive hestevenner har i år - som noget nyt - startet et Kæphestehold.
HGU står som arrangører af populære aktivitetsdage for små og store. ”Vi tømmer redskabsrummet, og små og store gir den gas”, ”Børnediskotek og Fællespisning” og ”Julespring og Dans” er et par af overskrifterne fra det forløbne år.
HGU har aktiviteter indendørs i og udendørs ved Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Fodboldene spilles af små lette fodboldben og af mindre lette oldboysben gennem hele sommersæsonen. En nyskabelse i det udendørs område er etablering af en padelbane. Banen kan bookes hver dag kl.6 til kl. 23, så der er fin mulighed for at dyrke denne populære ketchersport.
HGU har i samarbejde med centeret sørget for, at der nu står et veludbygget fitnessanlæg, hvor det er muligt at træne på egen hånd eller under kyndig vejledning. Spinningsholdene kører med en opdeling med hensyntagen til alder og konditionsniveau.
Gangmotion og kajakroning giver mulighed for at motionere og opleve naturen både til lands og til vands. Gangmotionen udgår fra centeret, og kajakroerne dyrker deres interesse med udgangspunkt fra Røjklit Havn, men også længere ture i fremmed farvand er på programmet.
HGU er en aktiv klub med en meget arbejdsom og iderig bestyrelse. Klubben favner vidt, og dens medlemsflok tæller - på grund af de mange, alsidige tilbud og veluddannede trænere - en stor del af lokalbefolkningen. Desuden tiltrækkes en del medlemmer udefra.
HGU har uden tvivl fortjent at blive Årets Forening.
Derfor giv klubben din stemme.
1321
3070

Afstemningen er afsluttet.