Højmark Gymnastikforening

Nomineret af: Cathrine Kjærgaard Pedersen

Højmark Gymnastikforening er en meget aktiv forening for alle. Vi har noget for enhver smag, om det gælder de helt små børn, de unge, eller de ældre medlemmer. Vi favner bredt indenfor mange forskellige idrætsgrene, men også til de mere sociale aktiviteter.

Håndbold, gymnastik og badminton har altid været de toneangivende aktiviteter i HGF, og det er de stadigvæk. Vi har mange forskellige gymnastikhold, for både børn og voksne. Nogle af dem i samarbejde med andre foreninger i lokalområdet.

Badminton og håndbold er også aktiviteter, der tiltrækker mange. Især børnebadminton har i de senere år været en ret populær aktivitet.

De sidste nye aktiviteter vi har sat i søen i HGF er bordtennis og Jumping Fitness. Jumping Fitness er fitness på små trampoliner, det er allerede blevet meget populært. Men vi har også mange andre aktiviteter i motionsafdelingen af HGF.

Udover Jumping Fitness har vi også Indoor Cycling, Dance Fit, Cross Fitness og Motion, Sjov & Hygge for alle. Sidstnævnte er et hold hvor vi i en time spiller hockey og volleyball, og bagefter hygger vi os i kantinen over en øl eller vand.

I denne sæson har vi også startet et nyt hold op, vi kalder Formiddagsholdet M/K. Det er et hold for de lidt ældre, fra 60 år, som har en formiddag fri, og gerne vil have styrket musklerne og komme i bedre form. Holdet er allerede blevet en stor succes, både grundet motionen, men også det sociale sammenhold de har på holdet.

Til sidst skal lige nævnes vores helt store sociale aktivitet. Det er banko som foregår hver mandag i hallen. Her kommer der hver mandag året rundt (bortset fra sommer- og juleferie) ca. 150 personer i alle aldre som hygger sig med at spille banko og ellers bare være sammen socialt.

Så alt i alt synes vi i HGF, at vi har rigtig mange aktiviteter for alle aldersgrupper. Der er noget for dem der er til det sociale og for dem der er til det aktive. Vi forsøger, at udvikle os og lytter hele tiden til medlemmernes input - og det er netop derfor at vi i år, har kunne starte de to nye tiltag op. Det er vores fornemmeste opgave at lytte til vores medlemmer, for at følge med tiden og være en moderne forening.
46
604

Afstemningen er afsluttet.