Herning Badminton Klub

Nomineret af: Henrik Sloth

Jeg indstiller Herning Badminton Klub (HBK), som er en klub i rivende udvikling, hvor fællesskab, frivillighed og sportslig glæde går hånd i hånd.
HBK har på kort tid mere end fordoblet medlemstallet til hele 190 spillere – fra begyndere til landsholdsniveau, fra børn til pensionister.
Derfor skal du stemme på HBK:
🏸 HBK er en klub for alle
Hos HBK har vi plads til alle, uanset alder og niveau. Fra de mindste begyndere til vores elitespillere på landsholdsniveau.
Fra miniton til flexifjer, nybegyndere, øvede, seniorer, pensionister og alle derimellem.
Vi møder hinanden med respekt, træner på tværs af niveauer og arbejder på at skabe en unik klubånd.
💪 Fællesskab i fokus
Vi skaber stærke bånd mellem medlemmerne med sociale arrangementer som natminton, juleafslutninger, sæsonfester, fastelavn og heppe-hygge for ungdomsspillerne, når vores seniorhold spiller holdkamp på hjemmebane. Hos os er det vigtigt, at medlemmerne føler sig som en del af noget større – og at vi kan mødes både på og udenfor banen.
🌟 Frivillige – vores hverdagens helte
Vi hylder de mange frivillige, der bærer klubben. Uden dem kunne vi ikke drive vores mange aktiviteter, arrangere store stævner som LBS med over 1.000 deltagere, hjælpe til ved events i MCH, have mulighed for at sende vores spillere på trænerkurser eller have råd til at have en professionel træner ansat.
🚀 Fremtidens muligheder
Med en ny sportsefterskole som nabo fra 2026 og øget tilgang af medlemmer, der søger Brændgårdskolens Talentklassers 7.-9. årgang (dækker hele Vestjylland) er vi klar til at udvide vores potentiale og nå vores mål om 300 medlemmer.

Du skal stemme på HBK, hvis du vil støtte en forening, hvor kammeratskab, fællesskab og sammenhold er vigtigst, og hvor der er fokus på både bredde og elite. En forening i rivende udvikling!

Hjælp os med at løfte Herning Badmintonklub til nye højder – både på og uden for banen!
Tak for din stemme og støtte – det gør en verden til forskel for os!

Hvad skal pengene bruges til?

Vi vil gerne give noget tilbage til vores uundværlige frivillige – og vores medlemmer. Prisen skal gå til et socialt arrangement for de frivillige og en fælles bustur for frivillige og spillere til EM i Badminton i Horsens 2025, hvor de kan opleve forbilleder som Viktor Axelsen og Anders Antonsen live. Dette er vores måde at sige tak på for deres utrolige indsats!
1496
3978

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}