Heden Funktionel

Nomineret af: Anette Rosendahl Engsted

Heden Funktionel er en dynamisk træningsforening med fokus på vægtløftning, styrkeløft og funktionel fitness. Foreningen blev etableret i februar 2024 og har siden hen vokset sig til en stærk gruppe med omkring 80 engagerede medlemmer, og der kommer flere til for hver uge. Vores formål er at fremme sundhed og velvære gennem fysisk træning og fællesskab.

Vi skaber et støttende miljø, hvor medlemmer på alle niveauer kan træne og udvikle deres færdigheder. Vores instruktører arbejder frivilligt, og foreningen drives af medlemmernes engagement og fælles indsats.

Vi blev opsagt fra vores lokaler, da vores udlejer, Terminalen Herning, var tæt på at gå konkurs, og som nystartet forening var vi tvunget til at lede efter nye lokaler i en svær økonomisk situation.

Takket være vores dedikerede medlemmer har vi klaret os gennem denne udfordring. Vores medlemmer har arbejdet tæt sammen for at sikre foreningens overlevelse. Frivillige har mødt op til håndværkerdage, og andre medlemmer har sørget for mad til dem, der arbejder. Vores instruktører arbejder 100% frivilligt.

Som nyopstartet forening har vi allerede gjort en stor indsats som frivillige ved DM i vægtløftning i Holling. Under DM-ugen i Herning stillede vi også frivillige til styrkeløft, vægtløftning og funktionel fitness, hvilket er imponerende for en ny forening som vores.

Der er en helt særlig foreningsånd i Heden Funktionel, hvor alle bidrager aktivt til fællesskabet. Vi lægger stor vægt på, at det er alles forening, og at alle tager del i de opgaver, der skal løses.

Hvad skal pengene bruges til?

Nu står vi foran en flytning i uge 51 og har brug for mere træningsgulv og hvis der er penge til overs skal det bruges på mere trænings udstyr (elastikker, håndvægte, medicinbolde, cykel erg) til vores nye lokaler. At modtage Ringkjøbing Landbobanks pris vil være en stor hjælp og anerkendelse af vores hårde arbejde og fællesskab.

Heden Funktionel er en forening, der fortjener anerkendelse for vores sammenhold, frivillighed og engagement i lokalsamfundet
235
837

Afgiv din stemme

8 cifre, uden +45

{{ error }}

{{ response }}