MidtVest LystfiskerForening

Nomineret af: Michael Beck-Hansen

MV-LF blev stiftet i starten af 2024 og er en sammenlægning af Aulum-Haderup Lystfiskerforening, Sdr. Resen Konsortiet og Herning-Ikast Lystfiskerforening. Foreningen har næsten 700 medlemmer (heraf mere end 70 juniorer og helt unge) hovedsageligt fra det midt og vestjyske område. MV-LF har til formål at fremme; fiskeri, fællesskab og fauna. MV-LF har mere end 135 km fiskevand ved +100 lodsejere i det midt- og vestjyske. Foreningen er meget aktiv. Gennem fiskesæsonen er der der mange arrangementer og fælles ture rundt ved vore fiskevande. Gennem vinteren er der klubaftener for alle hver mandag - her er der altid en del juniorer. Seniorerne har i samme periode morgenmøde en gang om ugen. Foreningens medlemmer laver en masse vandpleje (udlægning af gydebanker ++) i Storåen, Karup Å og Skjern Å vandsystemerne. De hjælper også med udsætning af ørreder og laks fra Danmarks Center for Vildlaks. Nogle af foreningens medlemmer er desuden involveret i de lokale treparter for Limfjorden og Ringkøbing Fjord. På den måde beskytter og benytter foreningen i fællesskab naturen og vore fiskevande.

Hvad skal pengene bruges til?

Specielt de unge er glade for at overnatte i shelter. Vi vil derfor bruge pengene på et shelter, som vi allerede har fået tilladelse til at stille op hos en af vore mange dejlige lodsejere. Vi er sikre på, at det shelter med lovlig placering på privat grund og alligevel blot et stenkast fra den vilde ådal ude på heden vil blive meget populært.
78
616

Afstemningen er afsluttet.